1917 og mesterfotografen Roger Deakins

Cinematografi er den mest rene form for filmkunst. Det er fundamentet for filmskabelse, brugt til manipulation af beskuerens perspektiv og betoning af følelser gennem fortællingen af historier.

I front for en films cinematiske udtryk står den såkaldte Director of Photography , forkortet DP. En DP’s opgave er at bestemme filmens udseende ved at kontrollere billedets komposition, lyssætning og farvetone. Det er en enormt stor og vigtig opgave. Gjort rigtigt kan en enkelt sekvens dog fortælle et hav af historier uden brug af et eneste ord.

Læs her hvorfor koreanske ‘Parasite’ fungerer så godt

En levende legende

Én af de vigtigste fotografer der arbejder i filmbranchen idag, er Roger Deakins. Han har gennem sin karriere vist at han er blandt de mest kreative og talentfulde fotografer der findes. Med film som ‘Blade Runner 2049’, ‘Sicario’ og ‘No Country For Old Men’ på sit CV, er det ikke overraskende at han med sin nyeste kredittering som fotograf på Sam Mendes’ film ‘1917’, endnu engang har gjort sig bemærket som en mesterlig visuel formidler.

En af de mest slående ting man kan sige om Roger Deakins’ film er den enorme visuelle og genremæssige diversitet som han har tacklet i sin karriere. Dette evner han fordi han ikke mener der kun er én rigtig måde at skyde en film på. Inden han overhovedet udformer et visuelt udtryk, gransker han først historien grundigt. Først derefter skaber han en stil der passer til filmens narrative udtryk.

teknik i billede og lys

Som så mange andre filmskabere, har Roger Deakins en lille samling teknikker og virkemidler som går igen i hans arbejde. Blandt de mere let genkendelige er hans brug af silhuetter.

Når man som filmskaber putter en karakter i silhuet, er det et bevidst valg. Det fjerner nemlig al information om karakteren. Man tvinger beskueren til at ligge mærke til baggrund, omgivelser og eventuelle hints til hvad scenen prøver at fortælle.

En måde som Deakins er glad for at skabe dette billede, er ved at bruge det tilgængelige “naturlige” lys i en scene. Istedet for stort opsatte projektører, bruger han gerne små simple lyskilder. Det er med til at skabe en fængende dynamik i billedet, som gør scenen mere troværdig og fængende for seeren.

Blandt han største inspirationskilder til disse teknikker er den nu afdøde filmfotograf Conrad Hall. Hall har blandt andet arbejdet på film som ‘American Beauty’, ‘Road To Perdition’ og ‘Butch Cassidy And The Sundance Kid’. Også Hall gjorde meget brug af det “naturlige” lys, og ukonventionelle lyssætninger for at skabe unikke billeder.

Udover at drage beskueren mere ind i filmen, skaber legen med lys og skygge også ofte et unikt lys, der sætter karaktererne i fokus. Det er nærmest som var de hevet ud af en Noir film fra 1940’erne.

Roger Deakins på settet af 1917 | Billede fra The Hollywood Reporter

1917 i billede og lys

Roger Deakins’ unikke evner udi billeder og lys er også blandt de største bedrifter i Sam Mendes’ nye krigsfilm om 1. Verdenskrig. Filmens primære “gimmick” er at den skal se ud som om den er filmet som et langt skud. Dette betyder selvfølgelig visse udfordringer, som Deakins selv har fortalt lidt om.

I mange af hans andre film kunne man altid arbejde rundt om et skud som ikke virker så godt. Man kunne klippe til et andet skud, eller justere eksempelvis lyd. For så detaljeorienteret fotograf som Roger Deakins, var dette en luksus som ikke var tilgængelig under optagelserne af ‘1917’. I og med at filmen skulle være et langt kontinuerligt skud, var der ikke mulighed for at arbejde omkring hvis tingene ikke var optimale. Man måtte blot skyde om. Derudover var scenerne meget præcist koreograferet, for at få de få klip der rent faktisk er, til at glide så let som muligt.

Et eksempel på hvor stor en bedrift det har været at filme og lyssætte ‘1917’ er en natsekvens der udspiller sig i en sønderbombet landsby. Den eneste belysning kommer fra en brændende kirke i byens midte, samt række nødblus som skydes over byens mørke. Før en eneste scene kunne filmes, måtte Deakins og hans hold først konstruere en miniature, for at imitere lysets indfald og vinkel, før de kunne indspille den rigtige sekvens.

Under indspilningen af den rigtige sekvens blev lyset fra den brændende kirke, imiteret af et 15 meter højt stilads med mere end 2000 justérbare lyspærere. Imens blev der på strategisk udvalgte steder afskudt nødblus til at oplyse scenen.

Denne sekvens er blot en af mange unikke skud, som beviser hvor stort et talent Roger Deakins virkelig er.

David Finchers ‘Seven’ er stadig et mesterværk efter 25 år. Læs her hvorfor

Hvorfor er Deakins så god en fotograf?

En af de primære årsager til Roger Deakins’ talent som fotograf, er hans helt klare forståelse for det levende billedes udtryk. Nu til dags kan enhver med en nogenlunde anstændig smartphone kan tage et tilforladeligt billede. Der er dog stor forskel på at kunne det, og så have en oprigtig viden om tingene bag. At vide hvorfor en specifik linse, lysopsætning eller farvetone vil fungere bedre end en anden er en sjælden og enormt værdifuld ting.

I en periode hvor films billede og udtryk i større og større grad bliver strømlinet, er det en sand fornøjelse at se et talent som Roger Deakins udfolde sig. Blandt andet derfor er Roger Deakins så fænomenal en filmfotograf.

følg med og like os:
error

One thought on “1917 og mesterfotografen Roger Deakins

Skriv et svar