10 filmatiseringer af bøger som du kan se lige nu

Mange af os kender nok det med at læse bøger. Historierne er spændende, og karaktererne kommer til live for vores indre blik. På samme måde kan fortællinger på film røre og betage os.

Derfor er det også spændende at se hvordan en film bliver, når den er baseret på en roman. Fungerer historien stadig efter overgangen fra skrevne ord til levende billeder?

Vi har her samlet en liste over 10 film som alle er baseret på bøger. Filmene kan du se lige nu, enten på din streamingtjeneste eller gennem leje.

‘The Firm’ (baseret på roman af John Grisham)

‘The Firm’ fra 1993, er et hårdkogt advokatdrama fyldt med action og suspense. I Hovedrollen møder i en ung men meget talentfuld Tom Cruise i rollen som den aspirerende Advokat Mitch, som hyres af et advokatfirma.

Hurtigt finder han dog ud af at hans nye arbejdsgivere ikke har helt rent mel i posen. Hurtigt udvikler historien sig til en kamp for hans eget liv, i forsøget på at komme skurkene til livs.

John Grisham skabte med romanen, en fantastisk historie, som tager sig rigtig godt ud på det store lærred.
Kan ses lige nu på Netflix.

 

‘Call Me By Your Name’ (baseret på roman af André Aciman)

Filmen er en flot skildring af uskyld, begær og at finde sin egen seksualitet. Filmens hovedperson er den unge Elio som er på ferie i Italien med forældrene.

På ferien møder han Oliver, en af hans fars unge kollegaer. De to mærker tydeligt den spirende, blomstrende kemi imellem dem, og ligesom bogen skildrer filmen smukt, deres udvikling.

En smukt fortalt filmatisering af en skøn kærlighedsroman. Fyld et glas rødvin og nyd denne film!
Kan lejes lige nu på Blockbuster.dk

Her kan du læse om hvordan du nemt kan streame Netflix i 4K-opløsning!

‘Gud Taler Ud’ (baseret på roman af Jens Blendstrup)

I ‘Gud Taler Ud’, følger vi den unge Jens, som bor i Aarhus-forstaden, Riiskov. Her bor han med sin svenske mor, hans angstplagede storebror og så selvfølgelig Gud, hans far.

Filmen adskiller sig meget fra bogen, ved at skabe en sammenhængende fortælling, hvor bogen beror mere på øjebliksbilleder fra hverdagssituationer.

De to fortolkninger af fortatter Jens Blendstrups barndom, udgør tilsammen en smuk helhed. Historien er både humoristisk og tragisk, men virkelig en oplevelse værd.
Kan ses lige nu på Viaplay.

‘It’ (baseret på roman af Stephen King)

‘It’, eller ‘Det Onde’ som den hedder på dansk, er en film baseret på den legendariske gyser -og horror forfatter, Stephen Kings roman af samme navn.

Filmen er desuden ikke den første filmatisering af bogen, men er dog en af de mest økonomisk succesfulde gyserfilm til dato. Historien drejer sig om en broget flok børn, som forfølges af en morderisk dæmon i skikkelse som den uhyggelige klovn Pennywise.

Den nye filmatisering er både flot og spændende, og garant for en fed filmaften med vennerne, eller kæresten.
Kan ses lige nu på Netflix.

 

‘Ready Player One’ (baseret på roman af Ernest Cline)

Da ‘Ready Player One’ udkom på bog redefinerede den måden popkultur kan bruges som inspiration i moderne litteratur.

Med en spændende og sammenhængende fortælling som er helt sig egen, men som samtidig er sølet til i film, spil og musikreferencer er Ernest Cline’s debutroman en helt unik læseoplevelse.

Det samme er filmatiseringen, som er instrueret af den forrygende Steven Spielberg. Hvis du elsker bogen, skal du se filmen. Hvis du elskede filmen, vil du elske romanen.
Kan lejes lige nu på Blockbuster.dk

 

‘The Martian’ (baseret på roman af Andy Weir)

Andy Weir arbejdede til dagligt som programmør på ‘World Of Warcraft’ spillet. I sin fritid skrev han science fiction fortællinger.

En dag gik han i gang med en fortælling om en Astronaut som strander helt alene på Mars.

Bogen blev en bestseller med det samme, og landede hurtigt en filmkontrakt. Instruktøren blev selveste Ridley Scott (Alien og Blade Runner) og fik Matt Damon i hovedrollen.

Denne bog er en af de bedste hard sci-fi bøger til dato, og filmen er ligeså. Se den!
Kan lejes lige nu på Blockbuster.dk

 

‘Me and Earl, And The Dying Girl’ (baseret på roman af Jesse Andrews)

Vores hovedperson Greg, er lidt en sær snegl. Sammen med hans bedste ven Earl, som ligeledes er lidt speciel, laver han filmhyldester til gamle filmklassikere.

En dag introduceres han til en døende pige, og det udvikler sig til et venskab imellem de to. Denne hjertevarme, humoristiske dramakomedie, er en smuk genfortælling på film, af en smuk fortælling på bog.

Jesse Andrews har skabt en fortælling i samme ånd som ‘En Flænge I Himlen’, og ‘Juno’. Hvis du kan lide akavet teenageflirteri og galgehumor er den her film et must.
Kan lejes lige nu på Blockbuster.dk

‘Skammerens Datter’ (baseret på roman af Lene Kaaberbøl)

I denne film følger vi en ung pige, som besidder magiske kræfter. Hun kaldes skammerens datter, fordi hendes mor besidder de samme kræfter.

De kan se ind i folks sjæle, og se deres dybeste hemmeligheder. På grund af deres kræfter hyres de til at opklare et mord i den kongelige familie.

Denne danskproducerede fantasy film er noget af det mest ambitiøse fra danske filmproducenter i mange år, og en glimrende fortolkning af den originale roman. Den retter sig nok mere til et yngre publikum, men voksne tager nu heller ikke skade af filmen.
Kan ses lige nu på Netflix

 

‘World War Z’ (baseret på roman af Max Brooks)

Denne højt budgetterede zombiefilm, er på mange måder anderledes fra sit kildemateriale. Bag denne rutsjebane af en actionfilm gemmer sig en noget mere dyster og nøgternt fortalt roman, skrevet af Max Brooks.

Foruden ‘World War Z’ har Brooks også skrevet den populære overlevelsesguide ‘The Zombie Survival Guide’, som har fans over hele verdenen.

Denne film er et godt eksempel på hvor forskellig film og bog kan være, og samtidig fungere som solid underholdning. Så er du til zombiefilm og vil action så se denne film nu.
Kan ses lige nu på Netflix.

‘Annihilation’ (baseret på roman af Jeff Vandermeer)

Da Alex Garland gik i gang med at skrive ‘Annihilation’, havde han kun læst romanen en enkelt gang.

Historien var bare så fantastisk og dragende at han måtte omsætte den til et filmmanuskript. Fordi han kun har læst romanen en gang adskiller de to historier sig fra hinanden i udtryk, men er meget ens i handling.

Filmen er en visuelt betagende fortælling om mennesket og naturen og den evige forandring. En af de bedste film i 2018. Hvis du endnu ikke har set den, anbefaler vi at du gør det. Lige nu!
Kan ses lige nu på Netflix.

Nysgerrig på flere fede film? her er en top 10 over film fra 70’erne!

Kunne du lide vores liste? Har du en film baseret på en bog, som du synes vi mangler? Lad os høre i kommentarerne hvad du tænker!

følg med og like os:
error

Skriv et svar