Teknorama

– Af fans, til fans

De utrolige 2 – En utrolig familiefilm

Pixar er tilbage med en ny film. Der er action og komik fra start til slut, når de danske biografer  blænder op for den splinternye ‘De Utrolige 2’.

De utrolige 2 er i de danske biografer lige nu!

Manden bag De utrolige

De Utrolige 2 er instrueret af Brad Bird, som også instruerede den første af Utrolig-filmene. Foruden disse to film har Bird også lavet ‘Drengen og Jernkæmpen’ samt ‘Ratatouille’.

Filmen fortsætter hvor den første slap, med vores allesammens ynglings heltefamilie i aktion. Endnu engang bliver vi introduceret til Hr. Utrolig, Elastipigen og deres tre børn, Violet, Dash og babyen Jack Jack.

Er du mere til rendyrket action? så tag et kig på vores anmeldelse af Mission Impossible: Fallout!

Filmens fokus

Hvor første films hovedsageligt fokuserede på Hr. Utrolig, og hans kamp for at blive den helt han var engang, tager denne film i langt højere grad afsæt i familien Utrolig som helhed.

Det klæder i den grad fortællingen. Karakterernes udvikling er enorm, men ikke forceret eller overgjort.

Derimod er det håndteret på en måde hvor alle personer får den plads de skal bruge.

Hr. Utrolig øver sig i at være en bedre far, Elastipigen tager en pause fra livet som husmor, og deres børn lærer at finde sig til rette med dem selv og deres superheltekræfter.

Den helt store stjerne i filmen bliver dog den yngste af børnene, babyen Jack Jack. Gennem filmen lærer vi langsomt mere og mere om hans kræfter, og det fungerer fantastisk.

Ikke nok med at han kommer til at agere comic relief, så får han også en afgørende rolle for historiens udfald. Hele biografsalen, mig selv inkluderet, var flere gange flade af grin over den lille baby.

Virkelig et kæmpe plus for filmen.

Hr Utrolig og den vanvittige baby Jack Jack

er der fejl og mangler i De Utrolige 2?

Skal jeg dog være bare en smule filmkritiker-agtig, må jeg dog slå ned på skurken i filmen, som værende det svageste punkt.

Skurken er simpelthen ikke særlig skræmmende, eller vigtig i det store hele. Filmen håndterer dog alt andet så godt, at man fristes til at mene at Pixar forsøger at gøre op med den gamle floskel om at en film kun er så god som den skurk.

De lykkedes nemlig med at skabe en fantastisk indfølt fortælling om familie og at finde sig selv, samtidig med at have en forglemmelig skurk.

Det er ikke nemt, men Pixar lykkedes forbløffende godt med det.

 

Dommen

Når alt kommer til alt er Pixars ‘De Utrolige 2’ en værdig efterfølger til den første af filmene. Den er sjov og rørende, med solide og relaterbare karakterer, en fed historie og blændende actionscener.

Bevares, skurken er ikke den mest imponerende eller innovative til dato, men hvad skidt, filmen gør op for den mindre detalje på så mange andre parametre.

Tilbage er der kun tilbage at sige: ”Skynd dig ind og se den. NU!”

5 ud af 6 stjerner

følg med og like os:
error

Skriv et svar