Kinesisk spilgigant satser på dansk spilvirksomhed

I så mørk og grå en tid, er det altid en fornøjelse med en lille solskinshistorie. Den kinesiske spilkæmpe, NetEase har netop lanceret en ny spilplatform til det kinesiske markede. Platformen kaldes ‘Fever Games’. helt i front for denne nye platform står det danske spil ‘Deep Rock Galactic’. Spillet har allerede inden sin officielle udgivelse, indtjent mere end 100 millioner kroner på verdensplan.

Ghost Ship Games i Kina

Tilbage i 2016 slog seks spiludviklere sig sammen og dannede virksomheden Ghost Ship Games. To år senere lancerede de spil ‘Deep Rock Galactic’, til PC og Xbox. Spillet er stadig i Early Acess, men har allerede inden officiel udgivelse været en kæmpe succes. Også langt større end de seks spiludviklere nogensinde turde håbe på.

Denne succes fangede kinesiske NetEase’s interesse. De har derfor lanceret den danske titel på verdens største spilmarkede via deres nye spilplatform. Platformen er stadig under udvikling. Det betyder at der er tale om en såkaldt “soft launch”, hvor markedet bliver testet imens teknikken færdigudvikles.

Samarbejdet mellem danske Ghost Ship Games og kinesiske NetEase så dog lidt sort ud på et tidspunkt, da den kinesiske regering midlertidigt stoppede al import af vestlige spil. Dette var dog held i uheld for Ghost Ship Games, som medstifter og spilinstruktør, Mikkel Martin Pedersen udtalte det:

“Udsættelsen af udgivelsen har egentlig passet os rigtig godt, idet den har givet os mulighed for at forbedre og videreudvikle Deep Rock Galactic. I dag står vi med et spil, som vi ved spillerne elsker og som fastholder spillerne i meget lang tid, når de først er blevet vilde med spillet. Derfor har vi en lang større chance for at få succes i Kina i dag end vi havde bare sidste år.

Hvad er ‘Deep Rock Galactic’?

Sucesshistorier er selvfølgelig altid dejlige, men helt præcis hvad er ‘Deep Rock Galactic’ egentlig for et spil?

‘Deep Rock Galactic’ er en online shooter hvor 4 spillere arbejder sammen. Man spiller som rum-dværge hvis mission er at udvinde sjældne metaller på en livsfarlig planet, langt ude i rummet.

Spillet sælges som et Premium-spil. Det betyder at forbrugeren kun betaler for spillet én gang, og derefter får alt videreudvikling af produktet gratis. Med en positiv anmelderrate på 95%, er spillet et af de bedst anmeldte multiplayerspil til dato. Spillet er oversat til 20 forskellige sprog, og har dagligt over 25.000 aktive brugere.

medstiftere af Ghost Ship Games, Søren Lundgaard og Mikkel Martin Pedersen | ghostship.dk
følg med og like os:

One thought on “Kinesisk spilgigant satser på dansk spilvirksomhed

Skriv et svar