Teknorama

– Af fans, til fans

Joaquin Phoenix i et overraskende Joker kostume

Næste år lander en ny film som foregår i Batman universet. Så vidt vi ved, er filmen noget mere eksperimenterende end vi er vandt til, og derfor glæder vi os til at se hvad de finder på. Joaquin Phoenix’ joker kostume er i hvert fald meget overraskende!

Enten er deres valg en genistreg, eller også er det rablende vanvittigt. Uanset hvad, så er det i hvert fald helt unikt, og skræmmende på en helt uventet måde.

Vil du se andre film med Joaquin Phoenix? Vi har anmeldt You Were Never Really Here med Phoenix i hovedrollen!

Jokeren er løs igen

Det første billede af Joaquin Phoenix som den berømte og berygtede tegneserie skurk er netop landet, og det er i en fortolkning som vi aldrig havde set komme.

Der er simpelthen tale om en joker med halvlangt hår, en gullig skjorte og en grøn jakke. Intet uhyggeligt make up eller vanvittige tandsmil.

Vi ved at filmen vil være mere eksperimenterende end tidligere film, og derfor kan det næsten ikke komme bag på os at de har valgt en helt unik vej for den populære skurk.

Ikke desto mindre, kom det virkelig bag på os. Mest fordi at karakteren på mange måder virker mere uhyggelig, end hvis de havde sminket ham som eksempelvis Jack Nicholson eller Jared Leto var det.

Og med roller som kejser Commodus fra gladiator eller Joe fra Wish You Were Here, skal der ikke herske nogen tvivl om at Phoenix er en mester i at portrætere psykopati.

 

Hvad vi ved om filmen

Vi ved at filmen instrueres af Todd Philips, som tidligere har instrueret komedier som The Hangover og Starsky & Hutch og Road Trip.

Filmen med den simple titel, Joker beskrives som en helt unik superheltefilm. Den bliver nemlig lavet med brøkdelen af de Blockbuster-budgetter som andre superheltefilm får.

Dette kommer til at give filmen et mere mørkt, minimalistisk og eksperimenterende indiefilm udtryk, som vi personligt glæder os meget til!

Historien kommer til at dreje sig om Jokerens unge dage som stand-up komiker, og hans udvikling til den superskurk vi alle elsker.

Mangler du inspiration til hvad du skal se i efteråret? Se vores Streaming guide, med de 15 bedste film og serier!

Sådan kommer jokeren til at se ud

Nu har instruktør Todd Philips lagt et afslørende billede op på sin instagram profil, med billedteksten, “Arthur”, som det eneste.

Dette skulle efter sigende bekræfte rygter om at jokerens rigtige navn er Arthur Fleck, skriver The Hollywood Reporter.

Og her er han så; Joaquin Phoenix i rollen som Arthur aka The Joker:

Udover Joaquin Phoenix, ved vi at Robert DeNiro også spiller med i Joker. Til gengæld har Viggo Mortensen takket nej til en central rolle i filmen.

Det skal blive spændende at se dette helt unikke udtryk i en helt ny slags superheltefilm. Vi glæder os meget allerede!

Hvis alt går vel, får filmen premiere i biograferne d. 4 oktober 2019!

 

Hvad tænker du om kostumet til Joaquin Phoenix. Er det fedt, interessant, helt ude i skoven eller bare mærkeligt? Lad os høre hvad du tænker!

følg med og like os:
error

Skriv et svar