10 Knaldgode Krimier på Netflix

I anledning af at den sidste Afdeling Q-film, Journal 64 har premiere i de danske biografer, har vi samlet en liste over ti af de bedste krimifilm på Netflix. Kig med og find din næste film!

Nikolaj Lie Kaaes og Fares Fares er tilbage i deres sidste film om afdeling Q, nemlig Journal 64. Der er dømt krimi for alle pengene!

Men hvis du hellere vil blive hjemme under tæppet, eller bare har brug for noget god underholdning at varme op med, har vi her 10 forslag til fede krimier du kan give dig i kast med på Netflix.

Mere i humør til en god gyser? Se vores top 10 over Netflix gysere!

Pusher (1996)

Før Nicolas Winding Refn blev stor i udlandet med film som Drive, Only God Forgives og The Neon Demon, lavede han en dansk krimi, som tog danskerne med storm.

Med Navne som Kim Bodnia og Mads Mikkelsen indvarslede Pusher en ny tid for dansk film. En mere beskidt og grotesk, men ærlig tid. -Og så er den bare drønspændende!

Ghost In The Shell (2017)

Ghost In The Shell er det amerikanske remake af en gammel Animefilm fra 90’erne. Filmen delte vandende da den kom.

Nogle fans elskede den for sin stil, mens andre udskældte den for at være en dårlig kopi.

Uanset hvad, er det en knaldgod og actionfyldt Sci-Fi film, og en spændende krimihistorie! Er du til science fiction, krimi og blændende effekter, så se den!

Hold The Dark (2018)

Jeremy Saulnier er Hollywoods indiefilm-darling, og vi er mange som længe har glædet os til at se hvad han kunne fremtrylle med et stort budget.

Det var derfor en fornøjelse endelig at få set den Netflixproducerede Hold The Dark, da den udkom på tjenesten for nylig.

En visuelt flot, og emotionelt mørk og ryrende krimithriller, som enhver burde unde sig selv at se. Mystik og mord når nye højder i Hold The Dark!

Inside Man (2006)

Denne spændende heistfilm, med en Manhattanbank som omdrejningspunkt, er instrueret af Spike Lee.

Han har netop været aktuel med filmen BlacKkKlansman, men har også lavet Malcolm X. Denne film handler dog om Bankrøvere og politi.

Er du til en spændende fortælling med fede plottwists og solidt skuespil, skal du unde dig selv at se navne som Willem Dafoe og Denzel Washington i denne film!

Nysgerrig efter gode film på HBO Nordic? Se vores top 10 over HBO Nordic film!

Blade Runner (1982)

Harrison Ford er i hovedrollen som detektiven Decker i denne dystre Sci-fi noir krimi. Blade Runner var revolutionerende for fremtidens film, og det ses stadig den dag idag.

Historien trækker tråde tilbage til noir krimier fra 1930’erne og 40’erne, men skuer fremad mod en uvis og dystopisk fremtid.

En visuelt blændende og spændende krimi, som sjældent er set så godt hverken før eller siden, sikrer selvfølgelig Blade Runner en plads.

Zodiac (2007)

Er du til true crime, bliver det næsten ikke mere true end Zodiac. Filmen er nemlig fortællingen om en seriemorder, som hærgede USA’s vestkyst i 60’erne og 70’erne.

Filmen tager sit afsæt i nogle af de mennesker som var tættest på sagen, nemlig pressefolkene på aviserne.

Med navne som Jake Gyllenhaal, Robert Downey Jr og Mark Rufallo, er du sikret kvalitetsunderholdning, så skynd dig at få den set!

Kvinden I Toget (2016)

Rachel Watson sidder hver dag i toget, og fantaserer om et tilsyneladende perfekt par som bor i et hus tæt på jernbanen. Lige indtil hun en dag ser noget hun ikke skulle have set.

I samme visuelle stil som Kvinden Der Forsvandt, tager denne film dig med på en rejse fyldt med mystik og intriger.

Emily Blunt leverer en solid præstation, som gør filmen hele oplevelsen værd. Dragende historie og nervepirrende spænding!

Anon (2018)

I en verden hvor alt hvad vi siger og gør, bliver optaget og gemt, kæmper en enlig betjent for at komme til bunds i en række mordsager.

Problemet er bare at nogen har formået at koble sig af systemet, og opererer i det skjulte.

Endnu en af Netflix’ egne produktioner, og endnu en spændende omgang krimimystik og action. Tjek den ud med det samme.

The Captive (2014)

Før Ryan Reynolds trak i den røde spandex og forvandlede sig til Deadpool, spillede han en desperat far, hvis datter var blevet kidnappet.

8 år efter et ægtepars mystiske tab af deres datter, begynder noget at røre på sig, og pludselig er både forældre og politi på sagen. Måske datteren stadig er i live?

Der er spændt op til rørende drama og spændende mystik, hvis du blænder op for The Captive, så det anbefaler vi at du gør.

Memento (2000)

Sidste film på vores liste er den unikke og snørklede Christopher Nolan film, Memento.

Efter en forfærdelig hændelse, som kostede hans kone livet, har Leonard mistede hukommelsen. Han kan derfor ikke huske hvem der myrdede hans kone.

I et ihærdigt og nærmest fanatisk forsøg, prøver han dog at komme til bunds i sagen, hvilket gør Memento til en forvirrende fornøjelse, som kun kan anbefales.

Stream film både gratis og lovligt, lige her! Læs mere om hvordan du gør!

 

Hvad synes du om vores liste? Mangler vi en krimi, eller har du en anbefaling? Smid en kommentar herunder!

følg med og like os:
error

2 tanker om “10 Knaldgode Krimier på Netflix”

  1. Pingback: 10 film på Netflix du IKKE skal se - Teknorama

  2. Pingback: 10 oversete film på Netflix, som du skal se - Teknorama

Skriv et svar