Ny Netflix-serie deler vandene

Netflix har for nylig frigivet deres nye store satsning Maniac, som har både Emma Stone og Jonah Hill i hovedrollerne. Anmelderne kan overhovedet ikke blive enige om hvad de synes om den!

Maniac er en længe ventet serie, af manden bag den historiske første sæson af True Detective. I fredags udkom den så på Netflix, og nu begynder anmeldelserne at rulle ind.

Sjældent har et så ventet projekt delt vandende som Maniac har det. Anmeldelserne stikker mildest talt i alle mulige retninger.

Maniac er blandt vores mest ventede film og serier i efteråret. Her er de andre!

Hvad handler Maniac om?

Har du endnu ikke set Maniac advarer vi hermed om at dette afsnit kan indeholde spoilere!

Maniac er en amerikansk serie, baseret på en norsk serie af samme navn. Hovedrollerne bæres af Emma Stone (La La Land) og Jonah Hill (Superbad).

Begge skuespillere har skarp komisk timing, men også dramatisk talent. Begge dele er meget vigtige elementer i Maniac.

De spiller de to karakterer Annie og Owen, som har hver deres indre dæmoner at kæmpe med. Annie er en livstræt stofmisbruger, som søger en nem løsning på hendes problemer.

Owen er en ung mand med dybe personlighedsforstyrrelser, som er fanget mellem sin rige men korrupte familie, og hans forsøg på at stå på egne ben, hans sygdom til trods.

De to melder sig til et medicinsk eksperiment som lover at kunne afhjælpe psykiske lidelser og bekæmpe traumer. Men noget går fuldstændig galt.

De to skæve eksistensers bevidsthed smelter sammen i forskellige teknologiske syretrips, som afspejles i forskellige udgaver af virkeligheden.

Hvor nogle anmeldere er helt med på disse bevidsthedsudvidende oplevelser, er andre hægtet helt af.

Anmeldernes vurderinger

Tager vi først et kig på sitet rottentomatoes.com Ser det ganske godt ud, både blandt seerne, og blandt anmeldernes vurderinger.

Rotten Tomatoes tager gennemsnittet af de internationale anmelderes vurderinger, hvilket gør men til en ret pålidelig kilde, hvis man er i tvivl om noget er værd at se eller ej.

Kigger man derimod på de nordiske landes anmeldervurderinger, får piben lidt en anden lyd.

Blandt de mere positive kan blandt andet findes Filmmagasinet Ekko, som lander på 5 flotte stjerner, med ordene:

“Cary Fukunaga og Patrick Somervilles eskapistiske komedie om de forbandede, menneskelige følelser, der forkludrer det hele, er barok i ordets oprindelige forstand: en uperfekt perle.” 

Udover Filmmagasinet Ekko har Information også taget et kig, og er begejstret for den nye serie:

“Emma Stone og Jonah Hill har moret sig gevaldigt med at skabe og bebo denne skæve og på én gang genkendelige og temmeligt fremmeartede verden, som er så fuld af overraskelser og hemmeligheder. Det smitter, og man overgiver sig gerne til galskaben i Maniac.”

Skæver man derimod til den oprindelige series hjemland, nemlig Norge er dommen en helt anden. Den norske avis, Aftenposten siger dette om serien, og Jonah Hills præstation:

 “Mumlende, måbende middelgod sci-fi. Jonah Hill mumler sig uinspireret gennem Netflix’ norskinspirerede sci-fi-serie. Kedelige Maniac har ikke meget at byde på.”

Det norske dagblad, med det passende navn, Dagbladet stemmer i med Aftenposten og udtaler:

“Et eller andet sted inde i denne rodebutik er der en udmærket 90 minutters spillefilm, som venter på at slippe ud.”

Danskerne er blandt de dyreste lande når det kommer til Netflix, men læs her for at se præcis hvor dyrt det egentlig er!

Hvad tænker Teknorama.dk så?

Selv, har vi nok mere ja-hatten på, end nordmændende har. Vi er begejstret for det visuelle og originale udtryk som Cary Fukunaga bringer for dagen.

Ligeledes er vi glade for både Emma Stone og Jonah Hills præstationer, forskellige som de er. Begge skuespillere viser en flot flair for præcision, som er en fryd at se på.

Historien og hændelserne i serien er enormt mærkelige, og nok ikke noget som alle ville sætte lige meget pris på.

Serien kan sagtens binges, men vi erfarede at vi fik mere ud af det med lidt tænkepauser mellem afsnittene. Blot for at vi kunne nå at fordøje det sansebombardement som Maniac er.

Alt i alt er det en fornøjelig og helt unik serie, som forståeligt dele vandende.

Vi er spændte på at se hvad Fukunaga kaster sig over næste gang, men ser uden tvivl med!

Derfor lander vi på 5 ud af 6 stjerner!

følg med og like os:
error

Skriv et svar