Månedens Golden Oldie: Metropolis

August måned er slut, og det betyder at vi tager et kig på en gammel klassiker som stadig holder vand den dag i dag. I denne måned landede valget på Fritz Langs dystopiske fremtidsvision ‘Metropolis’. Vi har taget et nærmere kig på filmen for at se hvad det er der gør at den stadig er interessant her knap 100 år senere.

 

Historien om Metropolis

Da Frtiz Langs ‘Metropolis’ fik premiere i 1927, blevet den modtaget med blandede anmeldelser. Den blev rost for sine banebrydende visuelle effekter og kæmpe setpieces, men kritiseret for at være for lang og med for mange ligegyldige sidehistorier i den overordnede fortælling.

Filmen blev klippet til, og da den fik premiere i Amerika varede filmen nu kun knap 2 timer i stedet for 2 og en halv time. Desuden blev de mange sidehistorier klippet til og budskaber der kunne minde om kommunistisk propaganda blev skåret fra.

Undertiden gik de fleste udgaver af filmen tabt. Ikke før en næsten hel rulle af filmen blev fundet i Argentina i 2008, kunne filmen nydes i sin helhed igen.

Læs også vores anmeldelse af ‘You Were Never Really Here’ som kan lejes på Blockbuster.dk

Hvorfor er Metropolis anset som et mesterværk?

Det er den blandt andet på grund af den banebrydende visuelle stil og iscenesættelse. De store scener og bybilleder kan ses kopieret op gennem filmhistorien.

Desuden berører filmen historisk klassiske tematiker, som klassekamp, menneskeligt forfald, rejsen fra barn til voksen samt mange flere.

De dystopiske bybilleder med mylder og fart, ses eksempelvis glimrende refereret i Ridley Scotts ‘Blade Runner’ fra 1982. I George Lucas’ ‘Star Wars’ fra 1977 møder vi robotten C-3PO, som har en uhyggelig lighed med den kvindelige robot Hel fra ‘Metropolis’. Filmens hovedpersons karakterudvikling minder ligeledes om Luke Skywalker fra ‘Star Wars’.

Er Metropolis stadig relevant i dag?

Det som Fritz Lang gjorde så elegant i filmen, var at tage den hurtigtvoksende teknologiske udvikling op gennem det 18. og 19. århundrede, til sin logiske slutning.

I hans dystopiske fremtidsvision arbejder maskinerne ikke længere til menneskets fordel, men derimod omvendt. For at vedligeholde en vis levestandard, er mennesket dedgraderet til slaver af den teknologi som de selv har skabt. Kun ved bogstavelig talt at dræbe teknologien kan mennesket genfødes.

Filmen fortæller smukt og ufiltreret sit budskab, og viser hvordan mennesket både lader sig nare, undertrykke og forføres af teknologien.

Med andre ord; fordi den spiller på folkets frygt og bekymringer, men også håb, fungerer den så godt.

Så hvad er dommen?

‘Metropolis’ er et gammelt mesterværk, men ikke et uddateret værk. De mange budskaber der dengang var så relevante, eksisterer stadig den dag i dag. Ligeledes gør de mange problemstillinger som bekymrede verdenen i 1927. Fritz Lang skabte med ‘Metropolis’ et værk som den dag i dag, står som et af filmhistoriens vigtigste og mest influerende værker.

 

Hvad synes du om denne månedes ‘Golden Oldie’? Er du enig i at filmen er relevant, og værd at se den dag i dag? Lad os høre dine tanker i kommentarerne.

følg med og like os:
error

Skriv et svar