Dracula | Anmeldelse af den nye serie fra Netflix

Den efterhånden legendariske roman af Bram Stoker, om den blodsugende greve fra Transylvanien har, takket være Netflix og BBC, fået nyt liv i form af en miniserie.

Serien er skabt af Mark Gatiss og Steven Moffat som er bedst kendt for den populære serie, ‘Sherlock’ med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman som den ikoniske detektiv-duo. Sammen har de skabt en medrivende fortælling om den berygtede vampyr, og den kan streames på Netflix i disse dage.

Den danske Dracula

Lad os starte med det mest åbenlyse:

Det er næppe gået manges næser forbi at Dracula spilles af en dansker. Der er selvfølgelig tale om den altid charmerende og talentfulde Claes Bang. Både charme og talent er til at tage og føle på i hans udgave af vampyrgreven. Men ligeså charmerende og tillokkende han kan være det ene øjeblik, ligeså skræmmende monstrøs kan han virke i det næste. Han fanger virkelig essensen af dette, på alle måder, ikoniske monster. en sand fornøjelse at bevidne.

Usikker på hvilken streamingtjeneste der passer bedst til dig? Tjek vores streamingguide her!

Kort men godt

Som tidligere nævnt, er serien en såkaldt miniserie. Ligesom Gatiss og Moffat gjorde det i ‘Sherlock’, er der også her tale om en serie med en sæson af 3 afsnits varighed. Hvert afsnit varer dog i omegnen af halvanden time, så det gør ikke noget at den ikke er længere.

Når formatet er byggget op på den måde, er der virkelig en mulighed for at hvert afsnit kan dykke ned i detaljerne. Det være sig både karakterudviklingen, såvel som opbyggelse af universet historien udspiller sig i. Begge dele noget som ‘Dracula’ i den grad evner at udnytte.

Claes Bang i rollen som Dracula | Stream serien på Netflix nu.

Indhold

Hvert afsnit suger dig ind i Bram Stoker’s fantastiske fortælling, og opbygning af historien er i centrum gennem hele serien.

Første afsnit udspiller sig på en ungarnsk nonnekloster, men med uhyggelige tilbageblik på en mands beretninger om sit fangeskab hos den onde Grev Dracula. Afsnittet emmer af mystik og gys. Skumle mørke scener, ækel body horror og okkulte undertoner, gør at serien kommer nærmest fejlfrit fra start.

Hvor første asnit lugter langt væk af godt gammelt viktoriansk gys, er seriens andet afsnit sat i en helt anden tone. Bevares, det er stadig Dracula vi har med at gøre, så uhyggen er ikke helt væk. Dog er den knap så fremherskende. Til gengæld har afsnittet nogle interessante kriminalromansfornemmelser, i bedste Agatha Christie-stil. Et helt andet, men stadig enormt interessant udtryk til en fortælling om Dracula.

Hvor serien derimod løber ind i problemer, er hen mod slutningen af sæsonen. Uden selvfølgelig at gå i detaljer med handlingen, træffer serien nogle valg som ikke har den ønskede gennemslagskraft. Visse elementer virker forhastede, mens andre slet ikke for den fornødne tid til at udfolde sig. Det betyder desværre også at serien slutter på en noget tam note, i forhold til den ellers høje kvalitet igennem de første to afsnit.

Mangler du en god film at se? Læs her hvorfor du skal se David Fincher’s ‘Seven’ igen!

Dommen

Alt i alt er Netflix/BBC-serien ‘Dracula’ et rigtig godt og underholdende bud på en moderne fortælling om Bram Stoker’s Dracula. Serien er velspillet, især af danske Claes Bang i hovedrollen, som i den grad tager kegler. Serien holder et højt og solidt niveau for det meste, men snubler noget klodset i mål og får ikke indfriet de tårnhøje krav den har til sig selv, i sidste ende – Desværre!

Ikke desto mindre er serien absolut seværdig, især hvis man er til lidt gys, gru og charmerende blodsugere!

Er du enig med vores anmeldelse, og hvad synes du selv om Dracula på Netflix? smid en kommentar med dine tanker, herunder!
følg med og like os:
error

One thought on “Dracula | Anmeldelse af den nye serie fra Netflix

  1. Jeg kan godt lide Sherlock, men afskyer Moffat for hans åbenlyse måde at destruere Doctor Who på. Han kan virkelig ikke lide kvinder – eller er bange for dem. Så de fremstår gerne som sådan nogle fremmedlegemer, der er nødt til at være der, men aldrig rigtig passer ind.

    Nonnen i Dracula er Sherlock om igen, og nok den mest interessante karakter, alene af dén grund – videnskabspersonen med autisme, der sætter sin interesse først og frygt næst. Men emnet til trods er det hele blodfattigt. Eller der mangler sjæl – det er svært at sætte fingeren præcis på, hvad der er galt med serien, men måske man med rette kunne beskylde den for mest af alt at være et projekt. “A different take on Dracula”.

    Dog skal siges, at jeg er glad for, at frygten for korset blev “af-kristnet” – det var faktisk en smågenial destruktion af kristendommens betydning. Med samtidig overførsel på, hvad lederskab gennem frygt ér – om man hedder Paven eller Dracula.

Skriv et svar