Teknorama

– Af fans, til fans

10 oversete film på Netflix, som du skal se

Underholdningsgiganten Netflix har, ikke overraskende, enormt meget underholdning. Selv rigtig gode film kan ende med at blive glemt i mængden. Så her er 10 film du måske har misset.

Kvalitet kan gemme sig de mest finurlige steder. Især på en streamingtjeneste med så mange forslag som Netflix.

Derfor har vi her samlet en liste over 10 film, som af den ene eller anden grund ikke når ud til ligeså mange seere som vi synes de fortjener! Læs med her.

Imperial Dreams (2014)

‘Imperial Dreams’ er fortællingen om en ung mand der forsøger at lægge sin kriminelle fortid bag sig.

Hovedpersonen spilles af John Boyega, bedst kendt fra Star Wars filmene, og er en rørende skildring om livet i den amerikanske slum.

‘Imperial Dreams’ er en af Netflix’ egne produktioner, og absolut en af de bedre. Desværre blev den forbigået af mange, og derfor skulle den selvfølgelig med her.

God’s Own Country (2017)

Denne britiske perle klarede sig flot på filmfestivaler verden over. Den fortæller historien om en ung frustreret landmand, der kæmper med druk og seksualitet. Indtil en romænsk arbejder en dag dukker op.

Med et stigende antal film som henvender sig til LQBTQ-miljøet, kan det være svært at skelne de gode fra de dårlige. ‘God’s Own Country’ er imidlertid en af de gode.

Skynd dig at se den, hvis du ikke allerede har gjort det!

klar på at spare penge på dine streamingtjenester? læs her hvordan!

I Don’t Feel At Home In This World Anymore (2017)

Denne film er en skør, sjov og emotionel fortælling om en deprimeret kvinde og hendes vanvittige nabos jagt efter retfærdighed.

Filmen er instrueret af Macon blair, som blandt andet har skrevet filmen ‘Hold The Dark’. Derudover har han leveret fremragende skuespilpræstationer i film som ‘Blue Ruin’, og ‘Green Room’.

I hovedrollerne ses Melanie Linsky og Elijah Wood, som begge virkelig sparker røv i denne film. Endnu en Netflix-produktion som måske er gået lidt i glemmebogen. Se den!

Seven Psychopaths (2012)

Kort fortalt handler denne film om en fordrukken forfatter hvis skøre ven kidnapper en gangsters ynglingshund.

Med navne som Christopher Walken, Sam Rockwell og Woody Harrelson på rollelisten, er dette en rigtig lækker filmperle.

Filmen er desuden instrueret af den Oscar-vindende film ‘3 Billboards Outside Ebbing Missouri’ fra 2017. Der er med andre ord, høj kvalitet og solid underholdning i vente for dem som ser denne fremragende film.

Shot Caller (2017)

Har du også sommetider tænkt på hvordan Jaime Lannister ville se ud med slikhår og tatoveringer? Nej? måske det bare er os så?

I hvert fald kan du i filmen ‘Shot Caller’ opleve Nikolaj Coster-Waldau i en helt unik rolle, som den helt normale mand der på uheldigvis ender som kriminel gangster.

Filmen kommer med flot ros fra seere verden over, og er virkelig værd at tjekke ud, på trods af den lave medieomtale den har fået. Er du til krimidrama er den et must-see.

Nysgerrig efter at se en god krimi? Her er 10 fede forslag!

Kraftidioten (2014)

Før 2019 bød på ‘Cold Pursuit’ med den rutinerede Liam Neeson i hovedrollen som Nels, kom den oprindelige norske udgave ved navn ‘Kraftidioten’.

En nordisk, sortkomisk actionfilm i det sneklædte Norge, skrevet af selveste Kim Fupz Aakeson. Kort sagt, ‘Kraftidioten’ er en fornøjelse.

En skør historie om hævn og gangstere sat i en nordisk kontekst, er noget man bare bliver nødt til at opleve, så derfor har ‘Kraftidioten’ med på denne liste. Find den på Netflix nu!

Sunshine (2007)

‘Sunshine’ fra 2007 er en meget omdiskuteret britisk science fiction film. Den er både dyster, dragende og til tider meget genreeksperimenterende.

Danny Boyle som også har instrueret hits som ‘Slumdog Millionaire’ og ‘Trainspotting’ står bag denne flotte film, som også huser nuværende megastjerner, i nogle af deres tidligere roller. Blandt andet optræder Cillian Murphy og Chris Evans i filmen.

Er du til Sci-Fi har du garanteret allerede stiftet bekendtskab med ‘Sunshine’, men for mange vil den nok være et nyt bekendtskab. et fremragende et.

The Call (2013)

Halle Berry er en voldsomt underudnyttet skuespillerinde. Skulle du være i tvivl om hendes talent stadig er der, kan du passende se ‘The Call’ fra 2013.

Bevares, filmen er ikke fejlfri, men Halle Berry leverer alligevel en intens og virkelig præstation som telefonoperatør i alarmcentralen.

Dette højspændte thrillerdrama er instrueret af Brad Anderson, manden bag blandt andet ‘The Machinist’ med Christian Bale i hovedrollen.

En undervurderet underholdende film, perfekt til en omgang popcornhygge, hvis vi selv skal sige det.

Billig streaming gennem mobilabbonementet? Få det allerede idag!



Another earth (2011)

Hvis du aldrig har set ‘Another Earth’ har du snydt dig selv for en rigtig godte af en film.

Dette er science fiction på et emotionelt og intellektuelt rørende plan, som simpelthen ikke må misses.

En simpel historie om en mand i sorg og en ung kvinde bebyrdet af skyld, løfter sig op og bliver til en lille perle af en film.

Der er hverken action eller rabalder i ‘Another Earth’, til gengæld er der en gribende fortælling, for seeren der ønsker lidt mere indhold.

Dredd (2012)

En filmskaber der virkelig er værd at holde øje med for tiden, er Alex Garland. Han er manden bag ‘Ex Machina’ og sidste års ‘Annihilation’.

Derudover har han skrevet film som ‘ 28 Days Later’ og ‘Sunshine’ som også optræder her på listen.

MEN han har også skrevet Dredd (og hvis rygterne er sande, også instrueret den). En moderne actionfilm af bedste kvalitet, komplet med hjernedøde oneliners, eksplosioner, splatterblod og vilde våben.

Har du endnu ikke set dette reboot af Sylvester Stallones makværk fra 1995, kan den kun varmt anbefales!

Er du enig i vores liste? Mangler vi en film, eller har den forkerte på listen? smid en kommentar i feltet herunder!

følg med og like os:
error

One thought on “10 oversete film på Netflix, som du skal se

  1. Helt klart enig i Dredd & Seven Psychopaths. Ingen af filmene er i kategorien “Whaat, det her er den bedste film nogensinde”, men det er klart over gennemsnittet, og uden tvivl tiden værd at se!

Skriv et svar