10 film på Netflix du IKKE skal se

Normalt kan det være svært at finde lige præcis den film du gerne vil se. Istedet for at komme med bud på det, har vi idag 10 film fra Netflix, du med god samvittighed kan gå i en stor bue uden om.

Netflix har et både stort og varieret udvalg af film og serier. Det er både en god og en dårlig ting.

Godt fordi du aldrig løber tør for underholdning, men skidt fordi der også er meget skrammel iblandt.

Vi forsøger her at give dig 10 titler som du i hvert fald ikke behøver at spilde din tid på!

Undercover (2016)

Den første film på listen er, ikke overraskende, det danske makværk ‘Undercover’.

Med Casper Christensen bag manus og et ret solidt cast skulle man ellers tro at denne “julefilm” var en slam dunk.

Man er imidlertid ikke mange minutter inde i filmen før det går op for en hvad det er for en katastrofe man har sat på.

Vil du se en sjov, sammenhængende og velspillet dansk komedie, kan du trygt gå langt uden om denne frygtelige undskyldning for en film.

Resident Evil: The Final Chapter (2016)

Næste levende billede på vores liste er sidste kapitel i den udskældte ‘Resident Evil’-franchise.

Med Milla Jovovich i front er denne franchise blevet repræsentativt for alt hvad man ikke bør gøre når man omskriver en spilserie til film.

De to er verdener fra hinanden, ikke bare i historie men så sandelig også i kvalitet. Skulle der herske nogen tvivl om dette er franchisens sidste installation det perfekte argument for det.

Filmen er ikke bare grim at se på, den er også håbløst klippet, og så stressende at se på at man får hovedpine. Bogstaveligt talt.

Vil du nyde en god omgang gys i RE-universet anbefaler vi dig at prøve kræfter med spillene istedet!

Teenage Space Vampires (1999)

Denne tidløse perle er instrueret af Martin Wood, som nok bedst kendes for at have instrueret intet mindre end 47 afsnit af kultserien ‘Stargate SG-1’.

Dette kan dog på ingen måde hverken ses eller mærkes i ‘Teenage Space Vampires’. Filmen er ligeså grim som den er kedelig.

Med sine ynkelige 2,5 på IMDB er dette listens umiddelbart værste titel, men det betyder ikke at der ikke er flere frygtelige film derude, som vi vil skåne dig for!

Mangler du en god krimi at kaste dig over? vi har 10 tohpfede krimier du kan se lige nu!

Twilight: Breaking Dawn Part 2 (2012)

Du havde nok allerede luret det, men man kan selvfølgelig ikke lave sådan en liste uden en twilight film.

I princippet kunne alle film i serien være på, men for variationens skyld, nøjes vi med denne ene film.

Ikke nok med at det er sidste film i en alt for lang serie om glimtende emovampyrer og gråvejr, så er det også slutningen på en frygteligt forceret kærlighedshistorie, som ingen bad om.

Hvis du ikke allerede har sparet dig selv for en dårlig oplevelse idag, kan du ved gøre det ved blot at undgå denne film.

Jensen & Jensen (2011)

Komiker Mick Øgendahl og skuespiller Nicolas Bro er stemmerne bag de umage par Jensen og Jensen, i filmen af samme navn.

året er 2019, og Danmark er ved at gå fra forstanden. Det samme kan siges om en selv når man ser denne film.

‘Jensen & Jensen’ er en blandt mange gudsjammerligt ringe animationsfilm som kom i kølvandet på ‘Terkel i Knibe’.

Så trænger du til en rigtig dårlig, usjov og ringe filmoplevelse, kan du trygt sætte ‘Jensen & Jensen’ på.

Bird Box (2018)

Netflix køber utroligt mange film hjem, udefra. Men de producerer sandelig også deres egne.

Sidste års helt store satsning kom i form af filmen ‘Bird Box’, med danske Susanne Bier i instruktørstolen.

Hvor seere håbede på en uhyggelig og spændende fortælling i samme ånd som ‘A Quiet Place’, fik de istedet en langtrukket og dårligt eksekveret film.

Filmen var uambitiøs, og undergravede sine egne spændingselementer så effektivt, at man bare glædede sig til den sluttede.

Vil du opleve en god ‘Bird Box’ historie kan du passende læse bogen istedet.

Er du i humør til romantik med din bedre halvdel? Her er 10 Romantiske netflixfilm!

The Silence (2019)

Skrevet af folkene bag klassikere som ‘Transmorphers: Fall of Man’ og ‘Titanic 2’ er denne film ikke overraskende et rigtig stinker.

‘The Silence’ er, ligesom baglandets øvrige film, en åbenlys gendigtning af 2018 hittet ‘A Quiet Place’. Den mest mærkbare forskel er hvor lang og kedelig den føles.

Der er virkelig ikke meget at fortælle om denne film. Den er kedelig, forglemmelig og så tæt på en kopi af en bedre film, som man kan lave det, uden at komme i klammeri med loven.

Mute (2018)

Endnu en Netflixproduktion, med skyhøje ambitioner. Bare ærgerligt at den ikke aner hvad den vil.

‘Mute’ er instrueret af Duncan Jones, som gav os indiefilm-hittet ‘Moon’, men også blockbustermareridtet ‘Warcraft’. Kort sagt, Duncan Jones har nogle voldsomme udsving i kvalitet.

Det samme gør sig gældende med ‘Mute’. En visuelt imponerende verden i bedste ‘Blade Runner’-stil, som langsomt men sikkert kvæles under et elendig historie.

solide skuespillere som Alex Skarsgård og Paul Rudd kunne ikke engang løfte denne film til et tåleligt niveau, så spring over den hvis den popper op i dit feed!

nysgerrig efter at få en stor besparelse på din streaming? Lær hvordan lige her!

Power Rangers (2017)

Lad os lige give Netlix’ egne produktioner en pause. Lad os istedet se hvad der eller ligger på tjenesten.

Er du vokset op i 90’erne er du helt sikkert bekendt med Power Rangers. De fede og transformerende helte som redder verdenen var ustoppelige.

omtrent 20 år for sent vælger nogen så at lave en spillefilm, og det havde de virkelig ikke behøvet.

fuldstændig strippet for charme og gensynsglæde var, og er Power Rangers fra 2017 en rigtig dårlig oplevelse.

Transformers: The Last Knight (2017)

Sidste levende billede på denne liste af elendighed er intet mindre end en Transformers-film.

Den vanvittige actionskaber, Michael Bay har igennem de sidste mange år givet os den ene migræneskabende kaosfilm efter den anden.

Netflix har sultent kastet sig over franchisen og har indtil flere af disse film til rådighed. her hos Teknorama.dk anbefaler vi dig.. INGEN af dem.

Dermed slutter vores liste over film du IKKE skal se på Netflix.

Hvad synes du om listen? er du enig, uenig eller har tilføjelser, så smid endelig en kommentar i kommentarfeltet herunder!

følg med og like os:
error

Skriv et svar