Oscar-favoritterne | Dem her skal du holde øje med

Er du filminteresseret er efteråret den tid hvor de første store Oscar-favoritter begynder at dukke op i biografen. Men hvilke film skal man holde øje med i år? Vi har taget et kig på hvad du har i vente.

Udover at efteråret byder på regn, vind og sjap, byder det også på de første rigtig store potentielle Oscar-film.

Desuden er det også på denne tid at det helt store gætteri begynder, og vi gætter selvfølgelig med.

Her er en oversigt over nogle af de største kategorier, og hvilke film som er værd at holde øje med. Bevares, uddelingen finder først sted natten til d. 24 februar, men alt kan ske!

Skift mobil abonnement og spar tusindvis af kroner på streamingtjenester. Lær hvordan, lige her!

Bedste Film

Skal man lytte til rygterne er den helt store favorit til prisen for den bedste film, A Star Is Born. Filmen har Bradley Cooper både i hovedrollen OG som instruktør.

Overfor ham spiller Lady Gaga. Filmen er intet mindre end den fjerde genindspilning af den originale film fra 1937.

Det er en klassisk Askepot historie som man skal være noget hårdhudet for ikke at forelske sig i.

Bradley Cooper og Lady Gaga i A Star Is Born

En anden film som kunne løbe med prisen er Green Book, med Viggo Mortensen og Mahershala Ali i hovedrollerne.

Filmen er en vigtig og velfortalt historie om 60’ernes racisme, som desuden løb med hovedprisen til Toronto International Film Festival.

Oscar-showet vil næppe kunne overse Damien Chazelle’s film, First Man som omhandler den første månelanding.

Sidste år tabte Damien Chazelle’s La La Land på målstregen, til Moonlight. Måske han kan få oprejsning til dette års ceremoni?

BlacKkKlansman er den nyeste Spike Lee film, og en dark horse til dette års ræs om prisen som bedste film. Ikke desto mindre synes vi at den fortjener den.

Vi hepper i hvert fald på Lee’s spændende og komiske drama om Ku Klux Klan og en sort politibetjent i 60’ernes USA.

Den sidste potentielle vinder på vores liste for bedste film er Alfonso Cuarons nye film, Roma. En måske lidt atypisk kandidat.

Filmen er skudt i sort/hvid på 70mm film og er et mexicansk familiedrama med udelukkende ukendte skuespillere, lanceret af selveste Netflix.

MEN selvom alle disse ting ikke normalt taler for en Oscar-pris, må filmens sucess på alle de store filmfestivaler ikke overses, så hvem ved?

Og hvis Steven Spielberg kan vinde med en sort/hvid film, hvorfor skulle Alfonso Cuaron så ikke også?

Ryan Gosling i rollen som Neil Armstrong er en stærk contender til prisen som bedste mandlige hovedrolle
Overvejer du at se Ryan Gosling i filmen First Man? Læs anmeldelsen lige her!

Bedste Mandlige Hovedrolle

Det er altid svært at vurdere skuespilpræstationer, og specielt de bedste af de bedste. Det samme gør sig gældende i år, hvor der er mange gode navne om budet.

Ikke desto mindre tror vi at et stensikkert bud på en nomineret er Ryan Gosling for sit dybt rørende portræt af Neil Armstrong i First Man.

Vi så også gerne en nominering til Viggo Mortensen som eftersigende leverer en både humoristisk og dyb præstation i Green book. Vi glæder os i hvert fald til at se den.

Hans medspiller Mahershala Ali kunne for så vidt også godt løbe med en nominering, men han indstilles formentlig til en birolle for at øge chancerne.

Så er der selvfølgelig Bradley Cooper i rollen som fordrukken musiker i hans egen instruktørdebut, A Star Is Born.

Skulle feltet blive for tætpakket, kan han dog godt nøjes med en pris for bedste film eller bedste instruktør, men lad os nu se.

Blandt de mere usikre, men stadigt interessante navne er der Steve Carell for sin rolle i filmen Beautiful Boy som efter alt at dømme skulle være enormt rørende.

Så er der Rami Malek for sit portræt af Freddie Mercury i Bohemian Rhapsody, samt Christian Bale, uigenkendelig i rollen som Dick Cheney i filmen Vice.

Glenn Close i The Wife er en nominering værdig.
Mangler du en film at se? Tjek disse 10 fede HBO film ud inden det er for sent!

Bedste Kvindelige Hovedrolle

Ligesom det er tilfældet med mændenes kategori, er også kvinderne fuldstændig sublime i dette års kategori.

Det er derfor ikke overraskende, svært at vide hvem der løber med de 5 nomineringer. Men her er i hvert fald 5 bud som vi tror på.

Glenn Close er nok den mest forbigåede kvinde i Oscar-sammenhæng.

Med intet mindre end 6 nomineringer og ingen sejre, er hun blandt de mest nominerede uden en pris, nogensinde.

Vi hepper dog på hende, efter hendes ekseptionelt overbevisende og gribende præstation i filmen The Wife.

En anden, hvis rygterne er sande, flot præstation kommer fra ingen ringere end Lady Gaga for hendes flotte arbejde overfor Bradley Cooper i A Star Is Born.

Er du til storslået kjoledrama, vil du nok blive glad for denne nominering.

Vi tror i hvert fald på at Saoirse Ronan kan løbe afsted med en nominering for hendes præstation i filmen Mary, Queen Of Scots.

En anden stærk kandidat er den altid hudløst ærlige og uhyggeligt overbevisende Viola Davis, for hendes nervøse og ærlige arbejde i thrilleren Widows.

Den sidste er knap så sikker, men ikke desto mindre en film og en præstation vi har høje forventninger til, nemlig Nicole Kidman i thrilleren Destroyer.

Indtil videre har vi kun fået en forsmag i form af en trailer, men Kidman ser formidabelt skræmmende ud!

Måske det Bliver Spike Lee som løber med prisen for bedste instruktør?
I humør til kærlighed og romantik? Her er 10 forslag til film du kan streame på Netflix!

Bedste Instruktør

Spike Lee vandt for to år siden en såkaldt æres-Oscar. En pris som oftest uddeles til folk hvis karriere er ved at være forbi. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet.

Det ville ikke undre os hvis den altid politiske og kontroversielle instruktør løber med en nominering, for Cannes-vinderen BlacKkKlansman.

Bradley Cooper virker selvfølgelig også nærmest selvskrevet til at løbe med en nominering og måske endda en pris, for sit enorme arbejde på den roste film A Star Is Born.

Det samme kan siges om Damien Chazelle som med sin film, First Man, kan få oprejsning for sit nederlag til Berry Jenkins Moonlight fra sidste år.

Man ved dog aldrig, for filmen If Beale Street Could Talk, er også en dark horse til dette års Oscar-show, og den er instrueret af selvsamme mand som stod bag Moonlight.

Damien Chazelle og alle os andre må bare vente og se hvad der sker.

Den sidste filmskaber som vi nok ikke kommer udenom er manden bag film som Gravity og Children Of Men, nemlig Alfonso Cuaron.

Med sit sort/hvide mexicanske drama, kan Cuaron meget vel ende blandt de 5 nominerede. Selvom det er en Netflix film kan det godt lade sig gøre.

Sidste års Netflix-hit Mudbound endte i hvert fald med 4 nomineringer.

 

Ingen ved selvfølgelig hvad der kommer til at ske, men her er i hvert fald en række kvalificerede bud. Hold dig løbende opdateret på Oscar-ræset lige her på siden!

 

følg med og like os:
error

Skriv et svar