Hvorfor ‘Parasite’ fungerer så godt

Manden bag ‘Parasite’

Bong Joon Ho er utvivlsomt en af vor tids store instruktører. Manden der blandt andet har givet os film som Memories of Murder, Snowpiercer, The Host og Okja, er måske ikke blandt de mest kendte i vesten, men ikke desto mindre bliver hans film ved med at høste roser i vores verdensdel. Hans nyeste film, ‘Parasite’ er ingen undtagelse.

En af grundende til at Bong Joon Ho’s film bare fungerer, er takket være hans fremragende manuskripter, der er fyldt med en mørk men legesyg intelligens der gør ham i stand til at putte humor ind i selv de mest intense og alvorlige scener. Han gør dig simpelthen i stand til at tage det absurde alvorligt. ‘Parasite’ er på mange måder det perfekte bevis på netop denne kvalitet.

Historien i ‘Parasite’

Historien i ‘Parasite’ er let at gå til. Vi følger to familier -en rig og en fattig. Filmen fortæller historien om hvordan den fattige familie forsøger at få del i det søde liv, ved at indynde sig hos den rige familie, under dække af alverdens slags hjælp som de måtte mangle. En engelsklærer, kunstlærer, hjemmehjælper og chauffør. Alt sammen uden af den rige familie finder ud af at der er tale om én og samme fattige families forsøg på at tjene til dagen og vejen.

Udover de to familier, spiller også selve hjemmet som de rige bor i, en stor rolle i filmens fortælling. På mange måder kan det sammenlignes med The Overlook Hotel i Stanley Kubrick’s ‘The Shining’. Hotellet bliver hele filmen igennem, ved med at vise nye sider af sig selv, og udfolder sig som sådan meget lig en karakter gør det. Det samme kan siges om den rige familien Parks rigmandsvilla i ‘Parasite’. Huset virker i starten både majestætisk og fortryllende, men udvikler sig til et klaustrofobisk og “tomt” sted at opholde sig.

Den kulturelle barriere -eller mangel på samme

‘Parasite’ formår at nedbryde den mentale barriere der kan opstå når man tænker på film hvis kultur eller sprog man slet ikke forstår eller har kendskab til. En af grundende til at den lykkes med det, er fordi filmen er båret af en historie som er så relatérbar og lettilgængelig at vi køber dens præmis uanset hvor i verden vi er. Den føles realistisk, men dog med så tilpas mange øjeblikke som er “larger than life” at vi afskriver den som spændende eskapisme. Det lykkes – endnu engang – takket være Bong Joon Ho’s evne til at omsætte manus med sin dystre legesyge kvalitet der gør absurde ting troværdige.

Selvom ‘Parasite’ måske ikke er ligeså visuelt “avantgarde” som eksempelvis ‘Snowpiercer’, er det stadig i høj grad en visuel bedrift. Den gør imponerende brug af sine få locations på en effektfuld måde der understreger den mentale tilstand som historien prøver at formidle. Det føles hele tiden friskt, men samtidig smukt og kælende for detaljen i hvert skud.

Derfor fungerer ‘Parasite’ bare

Der er mange grunde til at ‘Parasite’ fungerer så godt som den gør, men foruden de ovenstående grunde er en af de helt store argumenter for filmen, at den indgyder et håb. Ikke et håb for filmens karakterer eller noget i den dur. Den indgyder derimod et håb for film som medie og som branche. Ikke blot fordi det er en guldpalmevinder i Cannes eller fordi det er en “artsy-fartsy” koreansk film. Håbet ligger i at det simpelthen blot er en original og virkelig velorkestreret fortælling, der er med til at bevise at med en stor indsats, og hjertet på det rette sted, så belønnes det af publikum.

Derfor fungerer ‘Parasite’ så flot, på tværs af kulturer og landegrænser, og derfor er det en af sidste års bedste film og blandt de bedste fra de forgangne årti.

følg med og like os:

2 thoughts on “Hvorfor ‘Parasite’ fungerer så godt

Skriv et svar