Teknorama

– Af fans, til fans

De bedste podcast om film og serier lige nu

Podcast er ikke ligefrem et nyt medie. Det har faktisk eksisteret i mange år. Men der er bare så meget godt at komme efter, hvis man ved hvor man skal kigge, at det er værd at tjekke det ud. Vi kiggede os lidt omkring og fandt 5 fede podcast om film, som er værd at lytte til lige nu.

Hvilken slags Podcast skal jeg høre?

Når det kommer til podcast, er der nærmest ingen grænser for hvad du kan lytte til.

Det kan være alt fra afslappende og overfladisk underholdning, til programmer med dybdeborende journalistik. Der er nærmest ikke det emne, som der ikke er lavet en podcast om.

Eftersom vi primært beskæftiger os med film, serier og streaming, tænkte vi at vi passende kunne finde nogle relevante podcast om netop den slags.

Her er dem som vi kom frem til:

Nysgerrig efter at spare penge på dine streamingtjenester? måske er dette mobil abonnement løsningen!

Filmspotting

Denne podcast har intet mindre end 600 episoder bag sig! Filmspotting er lavet af to knivskarpe filmkritikere. De kommer med fede og relevante anmeldelser og gode top 5 lister.

Udover det, har de også en rigtig god og dedikeret fanskare som skaber en god stemning og kultur omkring denne podcast.

Desuden har de en søsterpodcast ved navn Filmspotting: SVU, som kun omhandler film og serier på streamingtjenester, som absolut også er et lyt værd.

Filmspotting er en engelsksproget podcast, men hvis det ikke skræmmer dig, så kan den absolut anbefales.

Filmnørdens Hjørne

For faste podcastlyttere kommer det nok ikke som en overraskelse at vi har Filmnørdens Hjørne blandt vores 5 favoritter. Denne danske podcast om film, er simpelthen noget af det bedste derude.

Filmanmelder og selvudnævnt diktator på Filmnørdens Hjørne, Casper Christensen, styrer os hver uge igennem alle de fedeste nye film.

Med et panel af skarpe anmeldere og interessante eksperter, er der altid noget godt at hente i denne podcast.

foruden de ugentlige episoder, dykker de fra tid til anden også ned i mere specifikke emner, i special episoder.

Hjørnet har efterhånden et par år på bagen, og leverer kyndig og spændende podcast om film. Alt dette gøres i øvrigt på et niveau som alle kan være med på. Både garvede filmfans og nytilkommere.

 

Troldspejlet

Er du vokset op i slut 80’erne, eller 90’erne, er denne mands ansigt og rare stemme nok ikke ukendt for dig. Vi taler selvfølgelig om Jakob Stegelmann, manden bag Troldspejlet.

Troldspejlet har i mange år været stedet hvor danske børn søgte ny viden om alt hvad der foregik i spil og filmverdenen.

Med Stegelmann bag roret var der altid garanteret spændende og ny læring om alt det vi elsker at nørde. Men med streamingtjenesternes indtog, lider klassisk tv under dalende seertal.

Det samme gør sig gældende for Troldspejlet, men så er det jo godt at man kan udvikle og tilpasse sig. Derfor er der nu en rigtig fed Troldspejlet podcast.

Indtil videre kommer der en ny episode en gang om måneden, som berører alt fra spil og tegneserier, til bøger, film og nye serier.

Med et stærkt ensemble af eksperter og mednørder, giver Jakob Stegelmann og Troldspejlet, sine lyttere en masse god og spændende underholdning.

Er du interesseret i at finde en ny og spændende streamingtjeneste? Her har vi en liste over de 10 bedste tjenester på markedet idag!

Han Duo

Bag det fængende navn gemmer sig de to supernørder, Jakob Ege Hinchely og Elias Eliot. Han Duo rundede for nylig et skarpt hjørne, nemlig 100 episoder!

Der er med andre ord, nok at tage fat på, hvis du endnu ikke har lyttet til disse to garvede gutter.

Han Duo leverer alt fra anmeldelser af de nyeste film, serier og spil, til diverse top 3 lister. Fra tid til anden lander også en special episode hvor de dykker ned i en enkelt film, serie eller spil og nørder helt igennem.

Er du til lummer humor blandet med nørdet og ærlig snak om film, serier og spil er Han Duo en podcast for dig.

 

The Q and A with Jeff Goldsmith

Denne podcast, med Jeff Goldsmith ved roret er indbegrebet af filmnørderi. Hver uge tager Jeff Goldsmith os i hånden og går i dybden med en enkelt film.

De film han udvælger er ofte relevante premierefilm, og hans medværter er som oftest filmens egen instruktører eller manuskriptforfattere.

Dette giver et helt unikt indblik i filmens skabelse og opbyggelse, som er svær at komme i nærheden af andre steder.

Er du til en mere dybdegående podcast, som dog bevarer en humoristisk charme er The Q and A with Jeff Goldsmith absolut et lyt værd.

Godt nok er podcasten på engelsk, men hvis det ikke afskrækker dig, så har du absolut en spændende podcast i vente.

 

Mangler du inspiration til nye film? Her er vores top 10 over de fedeste Thrillers på Netflix lige nu!

Vi håber du blev inspireret til at afprøve en eller flere af de podcast vi har nævnt her. Har vi glemt nogen, eller har du en anbefaling? lad os høre om det i kommentarfeltet!

følg med og like os:
error

One thought on “De bedste podcast om film og serier lige nu

  1. Helt klare og åbenlyse valg I har fundet frem til. Række 8, der efterhånden har lavet 50 programmer, er en lille chumcast der godt kunne bruge lidt mere synlighed og som er virkelig godt! Siger jeg som en ofte brugt gæstevært 😉

Skriv et svar