Portræt Af En Kvinde I Flammer | En filmanmeldelse

‘Portæt af en kvinde i flammer’ var blandt favoritterne ved Cannes i 2019. Med sin rørende fortælling om kærlighed og sorg har franske Céline Sciamma skabt endnu en fortælling med rødder i hendes vanlige LGBTQ+-vinkler, men alligevel formået at gøre det både nyt og spændende.

En ”kvindefilm” for alle

‘Portræt af en kvinde i flammer’ vandt – ikke overraskende – Manuskriptprisen ved Cannes i 2019. Derudover var den også med i opløbet til prisen for bedste film. En pris som dog i sidste ende gik til den mesterlige ‘Parasite’ af Bong Joon-Ho. Ikke desto mindre er den mindst ligeså interessant og gribende som ‘Parasite’, om end på helt andre måder.

Læs med og lær mere om hvad det er der gør Parasite til så fantastisk en film!

‘Portræt af en kvinde i flammer’ er på den ene side en ”kvindefilm” der for alvor sætter kvinden i centrum. På den anden side er den et gribende periodedrama, som har øje for de tidstypiske elementer der kan findes i en historie fra slutningen af 1700-tallet. Filmen hylder den klassiske kunst, hvor patriarkalsk den end måtte være, men er fremadskuende i sit portræt af den kvindelige seksualitet. En dualitet som giver spændende udfordringer, men endnu mere spændende resultater.

Maleren og nonnen

Den kvindelige billedkunstner Marianne er hyret til at male et portræt af en ung kvinde. Portrættet skal males til den unge kvindes forlovede. En forlovet som hun ikke selv har valgt, eller nogensinde mødt. Den unge kvinde, der tidligere boede på kloster, er tvunget til ægteskabet, da hendes storesøster – og mandens oprindelige forlovede – kastede sig ud fra en klippe. Men hun vil ikke males. Derfor har hendes mor i al hemmelighed hyret Marianne til at male hende i smug, under dække af at være en ny anstandsdame.

Den unge mystiske kvinde Héloïse, er først reserveret og skjuler sig i sine enorme kåber og kjoler. Marianne forsøger febrilsk at indstudere hendes træk, så hun kan male hende. Alt fra ørenes folder til hendes smukke alabasterhvide hud bliver studeret og metikuløst lagret for hendes indre blik. Med tiden lærer de to kvinder hinanden bedre at kende. De lærer at aflæse hinanden, afkode hinandens kropssprog og gennemskue hinanden. Ikke overraskende lærer de også at der er mere end normale venskabsfølelser imellem dem.

Læs også vores anmeldelse af det intense gyserdrama The Lighthouse!

Kunsten

‘Portræt af en kvinde i flammer’ er en sjældent set kunstnerisk udfoldelse. Ikke unik i valg af format eller håndtering, men unik i sit øje for kunstens poesi. Med en fejlfri brug af farver som er lige dele larmende og diskrete, og en billedkomposition som får hvert eneste skud til at ligne et maleri, har Sciamma for alvor ramt plet her. Filmen er et overvældende sansebombardement, og det på trods af den nærmest ikke eksisterende brug af musik eller eksposition.

Der er en helt åbenlys kemi imellem de to kvinder. Den er ikke forceret eller klichétung. Den føles på en gang nutidig og tro mod sin tid, og får derfor både kærligheden og sorgen til at være dybfølt og troværdig. En smuk fortælling om forbudt kærlighed, fortalt på en sjældent fængslende facon.

Det kan næppe overraske at ‘Portræt af en kvinde i flammer’ får 6 store stjerner af Teknorama.dk
følg med og like os:

Skriv et svar