Ready Or Not | Blu-ray film anmeldelse

i ‘Ready Or Not’ skal Clara giftes med Alex. Men Alex er ikke bare en hr hvem-som-helst. Alex er yngste søn i Le Domas imperiet. Et familieforetagende, der har tjent styrtende med summer i brætspilsindustrien. Bryllupsnatten tager dog en spøjs drejning, da Claras nye svigerfamilie insisterer på at hun deltager i en lille Le Domas tradition. Hvad Clara tror er en uskyldig familietradition viser sig dog hurtigt at være et drabeligt spil om liv og død. ‘

Ready Or Not’ er en lige dele vanvittig og komisk gyser, og nu kan den også købes på blu-ray. Denne udgave har vi taget et nærmere kig på.

Samara Weaving giver gas

Filmens hovedperson, Samara Weaving, siger måske ikke så mange, så meget. Den unge skuespiller er relativt ny i sin karriere. Og endnu nyere som skuespiller på det store lærred. Af de mere nævneværdige præstationer kan nævnes en lille rolle i den prisbelønnede film ‘Three Billboards Outside Ebbing Missouri’, og en velspillet rolle i Netflix teen-slasher’en ‘Babysitter’.

I humør til en sjov men knap så drabelig film? Så læs vores anmeldelse af ‘Jojo Rabbit’

Med hendes præstation i ‘Ready Or Not’ slår hun imidlertid hendes talent fast med syvtommesøm. Der er decideret tale om en af 2019’s helt store break-out performances her.

traditioner med morderisk fortegn

Da Clara og Alex skal giftes bliver Clara indviet i et lille familieritual som hører brylluppet til. Som et indvielsesritual til Le Domas familien, skal man den unge brud spille et spil. Det kan være alt fra hjerterfri til skak. Den eneste regel er blot at man skal spille et spil. Der er dog ét af spillene som gemmer på en hemmelighed; gemmeleg. Gæt engang hvilket spil Clara trækker. Præcis. Gemmeleg.

Hvad Clara tror er en småfjollet men harmløs familietradition viser sig dog at være alt andet end det. Imens hun finder et gemmested i det enorme Le Domas palæ, udruster familien sig med alverdens våben. Jagten på den unge brud er sat ind, og hvis ikke hun overlever indtil solopgang, er det ude med hende.

Billede fra kino.dk

Generisk eller veludført?

‘Ready Or Not’ er ikke nødvendigvis stor kunst, og er derfor blevet skudt i skoene at den er uoriginal og banal. Er man derimod en lille smule til falds for bindegale sortkomiske voldsorgier, er filmen alt andet end hvad den beskyldes for at være.

‘Ready Or Not’ er ikke et sekund i tvivl om hvad den er for en film. Det er en lavt budgetteret gyserfilm med masser af komik og splatter. Den lykkedes med både at være sin egen originale film, og stå på skuldrende af 80’er og 90’ernes slasher og gyserfilm. Historien er til at forstå, karaktererne er simple men tilgængelige og Samara Weaving i hovedrollen er fremragende.

Filmen evner at stå på egne ben, uden at lægge op til en større og mere omfattende franchise. Den forsøger ikke at sælge dig på idéen om et vidtspændende univers, men vil simpelthen bare underholde. Og det gør den også!

Er du til gaming? Læs vores store gennemgang af spilklassikeren ‘Half-Life’, lige her!

Både visuelt og på manusplan, viser ‘Ready Or Not’ rigtig fine takter, med denne vanvids-komediegyser. Samara Weaving i filmens hovedrolle kan desuden ikke prises nok for hendes fremragende arbejde. Filmen er ikke stor filmkunst, men den er til gengæld så ligetil at man morer sig fra start til slut. En god oplevelse, slet og ret.

Ekstramateriale

Blu-ray udgaven af ‘Ready Or Not’ ligger inde med et ganske underholdende billede bag om filmen. En række interviews og beretninger om filmens tilblivelse, skuespillere, kostumer, manuskript og så videre. Der er i omegnen af tre kvarters ekstramateriale, hvilket ikke er overvældende, men alligevel nok til at give dig et godt indtryk af filmens produktion og cast. Særligt er det interessant at se hvordan hele Le Domas domicilet er bragt til live, igennem udsmykning, kostumer og en lang række finurlige detaljer.

Filmen får 4 solide stjerner fra Teknorama.dk

‘Ready Or Not’ er ude nu på DVD, Blu-ray og OnDemand!

følg med og like os:

Skriv et svar