Sharp Objects. Kvinden der forsvandt får kamp til stregen

Sharp Objects er en serie instrueret af Jean-Marc Vallée, manden bag den Oscar-vindende film, ‘Dallas Buyers Club’. Serien er baseret på en roman af samme navn. Forfatteren er Gillian Flynn som også gav os ‘Kvinden Der Forsvandt’.

Hvad handler Sharp Objects om?

Sharp Objects følger den drikfældige journalist Camille Preaker, spillet af Amy Adams, kendt fra blandt andet science fiction dramaet ‘Arrival’ og den mørke thriller ‘Nocturnal Animals’.

Preaker, som bor og arbejder i St. Louis, bliver i seriens første afsnit, sendt til hendes hjemby Wind Gap, for at skrive en artikel om mordene på to unge piger.

Preaker konfronteres igennem seriens afsnit med byens historie. Hun mindes løbende om ting fra hendes egen barndom i byen som hun ihærdigt har forsøgt at undertrykke.

Hungrer du efter en ny fed serie? så tjek vores anmeldelse om af nye serie ‘Castle Rock’, ud!

Hovedpersonen i Sharp Objects

Serien skildrer glimrende det indre tumult der er i vores hovedperson, og det ydre kaos der er i byen ovenpå mordene.

Det hele smelter gnidningsfrit sammen til en dyster og ubehagelig oplevelse. Alt dette giver ‘Sharp Objects’ et glimrende greb om en som seer fra starten af.

Selvom historien kun langsomt og modvilligt udfolder sig, ender man alligevel helt ude på kanten af ens sæde.

Man håber om en endelig afklaring på hvad der skete med de to unge piger, men ikke mindst også hvad der kommer til at ske med vores hovedperson, Camille Preaker.

Amy Adams’ portræt af journalisten Camille, er noget af hendes bedste arbejde til dato. Hendes fremstilling af en kvinde med ar på både krop og sjæl, er uhyggeligt virkelighedstro.

Hun har en alvor og en tyngde som skuespiller, der rækker ud over skærmen og griber fat om beskueren på en måde, som kun de største formår det.

Folkene bag kameraet

Alt dette kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre hvis ikke det var for en eminent kameraføring. De fanger den nærmest klaustrofobiske følelse den lille by har.

Serien er desuden flot klippet. Med små glimt tilbage i tiden, som giver en fornemmelse af stedets historie, uden at blotlægge sig, underbygges den stemning som Amy Adams.

Ligelgedes bruges musikken som et vindue ind i vores hovedkarakters sindstilstand. Virkelig effektivt!

Har sharp objects nogle mangler?

Hvis der skal sættes en finger på noget, må det være at ligeså meget som den dystre stemning er en styrke for serien, bliver det desværre også sommetider dens største svaghed.

Hvad der langt hen af vejen føles meget virkelighedstro og dystopisk, kammer til tider over og bliver trist eller deprimerende på en måde som virker næsten teatralsk i sit udtryk.

Det er et lille minus, men alligevel et minus der gør at man til tider bliver hylet lidt ud af en ellers meget engagerende historie og personskildring.

Kom godt fra start med den rigtige streamingtjeneste. læs vores guide og træf det rigtige valg.

Dommen

‘Sharp Objects’ er en thriller og et persondrama og portræt på niveau med serier som f.eks True Detective eller The Handmaid’s Tale.

Den har enkelte fejl og mangler, som den dog kompenserer for med et glimrende cast og en gribende fortælling.

Alt i alt er det en serie man under ingen omstændigheder ikke må snyde sig selv for.

5 ud af 6 stjerner

følg med og like os:
error

Skriv et svar