Reklamer på Netflix? Så nemt kan du slippe for dem

Er det slut med streaming uden afbrydelser? Netflix vil nu teste reklamer på deres tjeneste.

Du sidder og er dybt opslugt af den nye sæson af din ynglingsserie. Efter et afsnit dukker der pludselig  pop up reklamer frem på din skærm. Reklamen er for en anden serie som Netflix vil have dig til at se. Streaming med reklamer blev lige en realitet.

Dette er et nyt tiltag fra Netflix, som netop er blevet søsat i denne uge.

“Vi tester, om anbefalinger mellem episoder hjælper vores brugere med at opdage nye serier hurtigere, som de vil elske,” forklarer Netflix om de nye reklamer i en skriftlig kommentar til mediet Ars Technica.

“For et par år siden introducerede vi videovisninger, fordi vi så, at det forkortede den tid brugerne bruger på at finde en ny serie. Og så hjælper det dem med at finde noget, de kan lide, hurtigere.”

Læs også om 10 filmatiseringer af bøger som du kan se lige nu

Brugernes dom: “Fjern dem!”

Hvis du gerne vil undgå reklamer på Netflix, så er du ikke den eneste.

Brugere har i ugens løb grebet til tasterne i frustration over det nye tiltag. På twitter kritiserer folk Netflix for at ødelægge oplevelsen.

Ligeledes får de hug for at begynde på netop det som de var med til at sætte en stopper for. Nemlig reklamer på tv.

Hvor er reklamerne?

Hvis du undrer dig over at du endnu ikke har set reklamerne, er der et ganske simpelt svar på det. De såkaldte “test-reklamer” er ikke kommet til den danske Netflix endnu.

Netflix bekræfter dog overfor Politiken at dette kun er et spørgsmål om tid, men det vides ikke endnu om reklamer på Netflix bliver en permanent ting.

Men reklamer i det hele taget kan være dybt irriterende. Specielt hvis man sidder opslugt af en god film eller serie.

Så er der en måde at slippe på?

Sådan slipper du for Netflix Reklamer

Det ser ud til at blive overraskende nemt at slippe for reklamerne. Det eneste du skal gøre er at følge denne simple guide, og så er du fri for reklamerne.

Først skal du logge ind på din Netflix-konto i din internetbrowser. Herefter skal du vælge din profil og klikke der hvor der står ‘Konto’. Alt dette finder du i højre hjørne.

Under punktet ‘Indstillinger’ er der en side som hedder ‘Deltagelse i test’. Klik på den.

Her skal du vælge om du er interesseret i at deltage i Netflix’ test. Klik og slå det fra. Herefter vil du få vist Netflix’ standardside istedet.

Så nemt og simpelt er det at blive reklamefri på Netflix. Fordi reklamerne er i testfasen, og du ikke vil deltage i tests fra Netflix, slipper du for dem. Lad os nu bare håbe at det ikke går hen og bliver permanent!

God dag og god Binge!

mangler du noget fedt at se kan du jo passende se vores liste over de 5 fedeste Tom Cruise film på Netflix
følg med og like os:
error

Skriv et svar