The Meg. Hajfilmen over dem alle, eller?

The Meg havde premiere i de danske biografer torsdag d. 9 August. En kammerat inviterede mig ind og se den dagen efter, til en omgang let og afslappende mandehygge. Og du godeste hvor vi hyggede os!

Hvad Handler The Meg om?

‘The Meg’ er instrueret af John Turtletaub, som nok er bedst kendt for hans ‘National Treasure’-trilogi med Nicholas Cage.

Men denne gang er Cage skiftet ud med britiske action ikon, Jason Statham.

Statham, som har været med i blandt andet ‘The Expendables’ filmene, spiller i ‘The Meg’ den tidligere u-båds dykker, Jonas.

Jonas bliver tilkaldt fordi en anden u-båd er strandet på bundet af Marianergraven.

Han er den eneste som er dygtig nok til at kunne udføre en redningsmission på de dybder, men det strandede fartøj er ikke alene på bunden af Marianergraven.

Dybderne huser nemlig hidtil usete rædsler, og hvad der skulle have været en rutinemæssig redningsaktion udvikler sig til et hæsblæsende kabløb mod monsteret fra dybet. Mod Megalodon!.. Og det er endda bare anslaget.

 

Hvad er The Meg for en film?

‘The Meg’ er en haj-film. Slet og ret en haj-film. Siden 1975 da Steven Spielberg lavede ‘Jaws’, har Hollywood elsket haj-film.

Det har affødt en lang række mere eller mindre seriøse og succesfulde film med den kødædende fisk som skurk. Mange er blandt andet bekendt med ‘Sharknado’ filmene, som et glimrende eksempel på en fjollet men underholdene B-film.

Så hvor lander ‘The Meg på skalaen? Er den et nyt mesterværk, som ‘Jaws’, eller et fjollet actionbrag som ‘Sharknado’?

‘The Meg’, er med sine 150 millioner dollars, nok den dyreste haj-film til dato, men det er ikke den mest selvhøjtidelige. Den er selvbevidst nok til at vide hvornår den fungerer, og hvornår den bliver for fjollet.

Den leverer ikke blændende skuespil, men er heller ikke jammerligt elendigt håndteret. Den balancerer glimrende på den knivsæg som afgør hvorvidt en film er så fjollet at den er god, eller så fjollet at det er for dumt.

Historien er underligt skruet sammen, og udføres på en måde som giver en følelsen af at man nærmest ser den samme film to gange, i én film.

De ynkelige forsøg der er på at lave emotionelle forbindelser mellem karaktererne er enten virkeligt fjollede, eller fører bare ingen vegne.

Karaktererne er så forglemmelige at jeg i skrivende stund, blot en time efter rulletekster rullede ned af lærredet i biografsalen, ikke kan huske navnet på andre end vores hovedperson.

 

Dommen

Men… Der er en kæmpemæssig haj med, som angriber alt og alle, og som efterlader os med en film, der er så spækket med actionscener og idiotisk morsomme one-liners, at man næsten ikke kan andet end at have det sjovt med ‘The Meg’.

Min ven, og jeg havde en seriøs omgang mandehygge og selvom ingen af os oplevede et mesterværk, så blev ‘The Meg’ alligevel en fabelagtig biograftur.

Så hvis du mangler et tag-selv-bord af tomme actionfilm-kalorier, så skynd dig ind og se ‘The Meg’ med vennerne.

4 ud af 6 stjerner

følg med og like os:
error

Skriv et svar