Teknorama

– Af fans, til fans

True Detective sæson 3. Alt hvad vi ved indtil videre

HBO er kendt for sine fantastiske serier. True Detective er da heller ingen undtagelse. Men hvad ved vi egentlig om den kommende tredje sæson? Vi tog et nærmere kig på det.

Historien om True Detective

Efter første sæson af den mesterlige krimiserie, med Matthew McConaughey og Woody Harrilson i hovedrollerne, stod True Detective tilbage som en af de bedste krimiserier nogensinde.

Ikke undrende fik producenterne hurtigt grønt lys til en anden sæson. Men en sløv og indviklet historie i en uinspirerende setting, gik hårdt udover seertallene.

Så hårdt at det virkede usandsynligt at vi ville få en tredje sæson.

Men heldigvis bliver det til noget alligevel.

Tredje sæson af True Detective er sat til at udkomme i Januar 2019, og her er hvad vi ved om den indtil videre.

Læs også om thrillerserien Sharp Objects fra HBO!

True Detective sæson 3 Locations

Det vi ved indtil videre om locations til den tredje sæson er, at det bliver filmet i det område som kaldes “The Ozarks”.

Der er tale om et bjergområde i staten Arkansas. Allerede her, føler vi os mere fortrøstningsfulde end ved sæson 2.

Hvor første sæson havde en inspirerende og uhyggeligt dragende location i sumpområderne i USA, var sæson 2 mere ordinær. Den uhyggelige sump var skiftet ud med ordinære scener i Los Angeles.

Det er ikke uden grund at serier som henholdsvis Twin Peaks, Fargo eller den første sæson af True Detective fungerer så godt. Dels er det en solid historie. Men det er i høj grad også fede locations!

Hvad vi ved om castet

Det er altid spændende hvem der skal stå i front i en serie, og det har det selvfølgelig også været denne gang.

HBO bekræfter dog at de har castet den Oscar-vindende skuespiler Mahershala Ali (Moonlight, Luke Cage) i hovedrollen som Wayne Hays.

Wayne Hays skal eftersigende være en statsansat detektiv fra det nordvestlige Arkansas.

Cyborgen fra DC’s film Justice League, bedre kendt som Ray Fisher skal eftersigende spille Mahershala Ali’s søn i serien. Udover ham har de castet en ung dreng ved navn Lonnie Chavis til at spille samme karakter i en yngre udgave.(det betyder flashbacks!)

Er du til spænding og gys? så læs vores anmeldese af HBO serien Castle Rock!

Desuden spiller Carmen Ejogo, kendt fra Alien: Covenant, med. Eftersigende som en skolelærer som hjælper Ali’s karakter med at opklare en gammel sag fra 80’erne.

Så er der Scoot McNairy som tidligere har medvirket i western serien Godless, som kan ses på Netflix. Hans karakter hedder Tom, og er en far som lider et stort tab.

Hans tab forbinder, ifølge rygter, ham til en lang og gennemgående efterforskning.

Mamie Gummer vil spille en Lucy Purcell, en mor som er involveret i en tragisk forbrydelse. Til sidst er der Stephen Dorff som bedst kendes for en vampyr karakter i de gamle Blade film.

Dorff kommer til at spille en efterforsker fra Arkansas, hvis karriere kommer til at dreje sig om sagen som serien handler om.

Stephen Dorff og Mahershala Ali får begge prominente roller i den kommende sæson

Hvem er bag kameraet på True Detectives tredje sæson?

Der har været lidt knas på den front. Til at starte med skulle Jeremy Saulnier, manden bag de glimrende film Blue Ruin og Green Room, instruere.

Desværre måtte de se sig nødsaget til at finde en ny instruktør efter blot 2 afsnit med Saulnier. Han måtte desværre forlade produktionen på grund af problemer med at få kalenderne til at gå op.

Som erstatning for Jeremy Saulnier, har tredje sæson fået den Emmy-vindende instruktør fra Game Of Thrones og The Walking Dead, Daniel Sackheim. Så helt galt er det da ikke.

Udover Sackheim er Nic Pizzolatto stadig tilknyttet som forfatter. Pizolatto stod også bag de tidligere sæsoner.

Brug for en pause fra de alvorlige serier? Så læs om Disenchantment. Kan ses på Netflix nu!

Hvornår udkommer True Detective sæson 3?

HBO har bekræftet at tredje sæson vil udkomme i januar 2019. Hvornår præcist vides dog ikke endnu.

HBO blev ved med at udskyde og hemmeligholde oplysninger om sæson 3 og en eventuel releasedate. Hovedsageligt på grund af den store mængde kritik af anden sæson.

Men endelig kommer den!

 

Er du klar til tredje sæson af True Detective? Har du set både sæson 1 og 2, og kunne du lide dem? Lad os høre dine tanker i kommentarfeltet!

følg med og like os:
error

Skriv et svar