Teknorama

– Af fans, til fans

You Were Never Really Here


You Were Never Really Here var en film som kom i 2017, men desværre kun i meget få af landets biografer.

Mange, mig selv inkluderet, fik derfor ikke set filmen. Nu er den heldigvis kommet på Blockbuster.dk, så nu er der ingen undskyldning for ikke at se den.

 

Hvad handler filmen om?

‘You Were Never Really Here’ er instrueret af skotske Lynne Ramsay, og har den altid fornøjelige Joaquin Phoenix i hovedrollen som Joe.

Joe er krigsveteran og har en fortid inde for ordensmagten, men arbejder nu som lejemorder.

Når han ikke slår folk ihjel med sit foretrukne våben, en hammer, bor han med sin aldrende mor, og lever et anonymt liv i stilfærdig ensomhed.

Han plages af minder, der har sat dybe ar i ham. Derfor er hans liv som lejemorder drevet af en jagt efter retfærdighed og et forsøg på at bekæmpe hans indre følelse af ligegyldighed.

En dag hyres Joe til at finde en senators kidnappede datter, og hvad der virkede som en meget simpel opgave, tager pludselig en meget voldsom og grusom drejning.

 

Hvordan er den skruet sammen?

‘You Were Never Really Here’ er en kort og kompakt fortælling som er filmet og klippet med millimeterpræcision.

Man har en oplevelse af at hvert billede er med af en specifik grund, og at intet er overladt til tilfældigheder. Filmen er et glimrende portræt af mennesket og dets skyggesider.

På trods af et meget dialogfattigt manus, formidler filmen sin fortælling gennem billeder og især musik, som smelter ubesværet sammen med lyden fra gaderne.

Brugen af musik sammen med lyd fra filmen udvisker skellet mellem hvad der er fiktivt og virkeligt. Det understreger glimrende vores hovedpersons sindstilstand, som ikke altid er lige stabil.

 

Er filmen voldelig?

Et andet aspekt som vores kvindelige skotte i instruktørstolen har ramt glimrende, er volden. I disse tider er vold på film enten lavet som flotte udstyrsstykker i actionfilm, eller ultravold i horrorfilm.

Ingen af delene gør sig gældende i ‘You Were Never Really Here’. Filmen bruger derimod volden som et grundvilkår.

En del af vores karakteres liv, som ikke forherliges, men heller ikke gemmes væk. På trods af meget få reelle actionsekvenser, er man aldrig i tvivl om filmens brutale natur.

Det er i den grad er med til at understrege liv og død som meget umiddelbare og forgængelige tilstande. Man sidder ofte med en følelse af at man hungrer efter mere vold i et håb om forløsning for vores hovedperson.

Menman lukker øjnene og håber på at det snart må være forbi alt sammen. En sjælden, men yderst effektiv fornemmelse på film.

 

Dommen

Filmen læner sig op ad klassiske 70’er film som ‘Mean Streets’ eller ‘Taxi Driver’, i dens brug af vold og portræt af bylandskaber.

Den minder dog tematisk mere om actionbaskeren ‘Taken’ med Liam Neeson. En meget præcist filmet og klippet film, med fortrinlig brug af musik.

Hvis du også missede denne film da den gik i biograferne, vil jeg kraftigt råde dig til at leje eller købe den hurtigst muligt.

 

5 ud af 6 stjerner

følg med og like os:
error

Skriv et svar